Springerknæ – Årsagssammenhænge og behandling

Springerknæ

Springerknæ.

Der kan være mange årsager til smerter omkring knæet. Blandt disse årsager findes det man i daglig tale kalder for et “springerknæ”. Vi vil i dette indlæg gøre dig klogere på, hvad et springerknæ er, og hvorfor det kan resultere i knæsmerter. Derudover vil vi gøre dig klogere på behandlingen og forklare, hvorfor en aktiv tilgang er at foretrække fremfor en total pause fra aktivitet. 

Hvad er et springerknæ?

Et springerknæ er det man kalder for en overuse-skade. Det som er kendetegnende for overuse-skader er, at de opstår fordi, at man gentagende gange over tid, har påført sit væv en større belastning end dets kapacitet har kunnet klare. Du kan læse mere om overuse-skader, og hvordan de opstår her. Ved et springerknæ (kaldes også for patella tendinopati) er det vores knæskalssene (patellasenen), der er blevet udsat for gentagende belastninger over tid, som har været større end senens kapacitet. Grundet denne overbelastning over tid, vil der opstå en irritationstilstand omkring senen, hvilket kan resultere i smerter. 

Springerknæ

Hvordan føles et springerknæ?

Den før nævnte irritationstilstand, som dannes omkring patellasenen, vil medføre, at dette område er mere følsomt end normalt. Af den årsag vil aktivering af senen, tryk på senen samt udspændning af senen typisk medføre en oplevelse af smerte. Det vil derfor typisk være smertefuldt at trykke en smule nedenfor knæskallen, da patellasenen er beliggende her. Derudover vil aktiviteter som løb, trappegang, hop, knæbøjninger, mm typisk resultere i smerter, da senen aktiveres ved sådanne aktiviteter. 

Hvem rammes typisk af tilstanden?

Et springerknæ ses typisk i idrætsgrene, hvor der indgår mange hop. Eksempler på dette kunne være håndbold, fodbold og volleyball. Ved hop udsættes patellasenen, især ved selve landingen, for en stor belastning. Er man derfor ikke vant til sådanne aktiviter, eller øger man pludseligt sin træningsmængde, kan det være årsagen til, at patellasenen overbelastes. 

Et springerknæ ses også hyppigt indenfor løb. Selvom der ikke indgår mange hop, udsættes senen dog stadig for en stor belastning under løb. Typiske eksempler på springerknæ hos løbere er løberen, som pludseligt øger sin træningsmængde. Det kan også være løberen, der pludseligt vælger at inkorporere intervaltræning og mange højdemeter i sine træningspas. I begge tilfælde vil belastningen omkring patellasenen øges/ændres i et for hurtigt tempo, til at senen kan nå at tilpasse sig den nye belastning. 

Det er dog også muligt at få et springerknæ uden at øge sin træningsmængde. Faktorer som øget stressniveau, nedsat søvn, dårlig kost, bekymringer, mm. kan være med til at sænke vævets kapacitet. Sænkes vævets kapacitet, kan ens normale træningsmængde overstige vævets kapacitet, hvilket kan resultere i en overuse-skade. Du kan læse mere om kapacitet og belastning her. 

Hvordan behandles et springerknæ?

I behandlingen af et springerknæ handler det om at få et passende forhold imellem belastningen patellasenen udsættes for og senens kapacitet. I starten af et behandlingsforløb, vil man derfor justere på ens træning, så belastningen nedsættes omkring senen. Sideløbende med denne justering af belastningen vil man igangsætte relevant træning, så man samtidig øger senens kapacitet. Igennem hele forløbet handler det om at tilpasse belastningen, så senen udfordres på en hensigtmæssig måde. Senen skal belastes mere og mere, men den skal samtidig have den fornødne tid til at tilpasse sig og dermed blive stærkere. 

Det vil aldrig være hensigtsmæssigt med en total pause fra aktivitet i ens genoptræningsforløb. Ved en total pause vil senen blot miste unødvendigt meget styrke, hvilket vil gøre det sværere at komme tilbage til sin sport. Er det eksempelvis løberen, vil man så vidt muligt implementere løb i genoptræningen. Man vil blot forsøge at ændre i faktorer som træningsmængde, træningssessioner, terræn, løbestil, mm. for at tilpasse belastningen til senens nuværende kapacitet. 

Træningsøvelser vil altid være en vigtig del af genoptræningen, hvor det handler om at finde de rigtige øvelser for den enkelte. I videoen nedenfor et givet et eksempel på en relevant øvelse i genoptræningen af et springerknæ. 

Referencer.

  1. Scott, A et al. (2013). Sports and exercise-related tendinopathies: a review of selected topical issues by participants of the second International Scientific Tendinopathy Symposium (ISTS) Vancouver 2012. 
  2. Mascaró, A et al (2018). Load management in tendinopathy: Clinical progression for Achilles and patellar tendinopathy
  3. Rudavsky, A. & Cook, J (2014). Physiotherapy management of patellar tendinopathy (jumper’s knee). J Physiother 60(3): 122-129
  4. Brukner, P. & Khan, K. Brukner and Khan’s clinical sports medicin. Volume 1: Injuries. (McGraw-Hill Education (Australia), 2016)