Spring til indhold

Hvilke løbesko bør jeg købe?

Løbesko

Løbesko.

Ens løbesko er et ofte omtalt emne i løbeverdenen. Her er mange af den opfattelse, at det er yderst vigtigt at købe et par løbesko, der er skræddersyet til ens fødder. Mange er af den opfattelse, at man bør få foretaget en løbestilsanalyse, før man køber sine løbesko. For det må da øge risikoen for skader, hvis man løber i sko, som ikke passer nøjagtigt til ens fødder og fodstilling? Der hersker en opfattelse af, at løbesko er et af de første fokuspunkter, man bør have, når man bliver ramt af en skade. Men er det sådan, at det hænger sammen? Er det løbeskoene, som kan være skyld i skadens opståen? Eller skal årsagen oftest findes i andre faktorer?

Hvorfor er vi så optaget af vores løbesko?

Indenfor løb findes der et utal af påstande og myter omkring løbestil og løbesko. Disse myter og påstande bygger på dårlig forskning og eksisterer stadig grundet mangel på kritisk tænkning blandt forbrugere og fagpersoner. Der findes et utal af forskellige løbesko. Blandt løbesko kan man vælge en antipronationssko, neutral sko, en sko med lavt eller højt hældrop, osv. Med de mange forskellige varianter og modeller, får man nemt, som forbruger, et indtryk af, at det er vigtigt med den helt rigtige sko. Skoen skal helst passe nøjagtigt til ens fødder og fodstilling, for at det er rigtig godt. Skoproducenterne har derudover også været dygtige til at få opbygget en tro om, at pronerer man under sit løb, bør man have en antipronationssko for at mindske risikoen for skader.

Derudover er der blandt mange en forståelse af, at man bør foretrække forfodsløb fremfor hælløb, da det mindsker risikoen for skader. Men hvad siger forskningen om ovenstående? Bør man have en antipronationssko, hvis man pronerer under løb? Og er det vigtigt, at man køber nogle løbesko, som faciliterer til forfodsløb for at mindske risikoen for skader ?

Hvilke løbesko bør jeg vælge?

Det helt essentielle, når du skal vælge en løbesko, er om den føles behagelig at have på under løb. Nu spørger du sikkert, om det virkelig er det eneste, der er vigtigt, når man vælger sin løbesko? Og ja det er det faktisk. Forskningen viser, at der ikke er en sammenhæng imellem fodstilling og valg af løbesko, når det kommer til at mindske risikoen for skader. Et studie fra 2013(1) fandt, at der ikke var en mindre forekomst af skader hos pronationsløbere, som løb med antipronationsløbesko sammenlignet med neutralsko. Det tyder altså ikke på, at du behøver en sko, som passer til din fodstilling for at mindske risikoen for skader.  

Løbesko og pronation
Pronationsbevægelsen er vist på ovenstående billede, hvor underbenet falder ind mod midten ved vægtbæring. Man har fundet ud af, at pronation ikke er farligt, men blot en del af vores støddæmpning.

En løbesko med et højt eller lavt hældrop?

Om du vælger en sko med et lavt eller højt hældrop, kan heller ikke fortælle noget om risikoen for udviklingen af løbeskader. Forskellen på de to typer af sko er, at belastningen vil være forskellig omkring bestemte områder i benene under løb. Vælger man en sko med et stort hældrop, vil det resultere i, at man lander mere på hælen under sit løb. Hællanding ved løb øger belastningen omkring knæ og hofte. Modsat vil et lavt hældrop betyde, at man lander mere på forfoden. Under forfodsløb belastes knæ og hofte ikke i så høj grad, men derimod flyttes noget belastning til ankel og skinneben. Belastningen er altså den samme uanset, hvilken sko du vælger. Man kan derfor ikke sige, hvilken sko, der giver den mindste risiko for udvikling af en løbeskade. Man kan derimod vejlede omkring, hvilke områder, som vil belastes mest ved de enkelte typer af sko.

Bør jeg have flere par løbesko?

Forskningen viser, at veksler man mellem flere par løbesko, kan det faktisk reducere risikoen for skader(4). Man bør dog sikre sig, at man implementerer det nye par løbesko på en gradueret måde, så ens muskulatur, sener, ledbånd, osv i benene kan vende sig til den anderledes belastning fra de nye sko. Her er det vigtigt med en ikke alt for stor træningsbelastning til en start i de nye sko. Herefter skal man så løbende øge træningsmængden i de nye sko.

Kan ens løbesko aldrig være årsagen til skadens opståen?

Har man i en længere periode løbet i de samme løbesko, og herefter pådraget sig en skade, vil årsagen til skadens opståen højst sandsynligt skulle findes i andre faktorer end ens løbesko. Det samme gør sig gældende, hvis man er nybegynder indenfor løb, og har købt et par sko, som føles gode at have på under løb. Opstår der en skade i en sådan situation, skal årsagen højest sandsynligt også findes i andre faktorer end ens løbesko.

Det er relevant at kigge på løbesko i de tilfælde, hvor løberen har skiftet fra én type sko til en anden og pludseligt kort efter har pådraget sig en skade. Går man eksempelvis fra en sko med et stort hældrop til en sko med et mindre, eller fra en neutralsko til en antipronationssko, vil belastningen være anderledes under løb. Der vil derfor være en overgangsfase, hvor strukturerne i benene skal have den fornødne tid til at tilpasse sig den nye og anderledes belastning. 

Hvordan opstår løbeskader?

Løbeskader opstår når man påfører ens væv en større belastning end det pågældende vævs kapacitet kan klare. Du kan læse mere om kapacitet og belastning her. Når man skal finde frem til årsagen til skadens opståen, kigger man derfor på faktorer, der kan have øget belastningen på vævet eller sænket kapaciteten. Relevante faktorer, der kan øge/ændre på belastningen vil være træningsmængde, terræn, underlag, løbestil, biomekanik, mm. Har man ikke skiftet til nye løbesko kort forinden skadens opståen, skal årsagen til ens skade højst sandsynligt findes i førnævnte faktorer, som kan have ændret på belastningen.

I behandlingen af løbeskader bør man ikke have så meget fokus på løbeskoene, hvis ikke de er udskiftet til en anderledes model kort forinden. Ens fokus bør i stedet være på eksempelvis træningsmængden og andre faktorer, der kan have ændret på belastningen under løb. Søger du vejledning og behandling af din løbeskade? Eller vejledning omkring løbesko? Så kan du kontakte os igennem LøberLab, hvor vi står klar til at hjælpe dig. 

Referencer.

  1. Oestergaard Nielsen, R., et al. (2013). Foot pronation is not associated with increased injury risk in novice runners wearing a neutral shoe: A 1-year prospective cohort study. 
  2. Kulmala, J. P., et al. (2013). Forefoot Strikers Exhibit Lower Running-Induced Knee Loading than Rearfoot Strikers. Medicine & Science in Sports & Exercise, Volume 45. 
  3.  Mccarthy, C., et al. (2015). Barefoot Running and Hip Kinematics. Good News for the Knee? Medicine & Science in Sports & Exercise, Volume 47. 
  4. Malisoux, L., et al (2015). Can parallel use of different running shoes decrease running-related injury risk? Medical Science Sports
  5. Bertelsen, M. L., et al. (2017). A framework for the etiology of running-related injuries.
  6. Malisoux L, Delattre N, Urhausen A, et al. (2017). Shoe cushioning, body mass and running biomechanics as risk factors for running injury: a study protocol for a randomised controlled trial. BMJ. 
  7. van der Worp, H., Vrielink, J. W. & Bredeweg, S. W. (2016) Do runners who suffer injuries have higher vertical ground reaction forces than those who remain injury-free? A systematic review and meta-analysis. J. Sports Med. 50, 450–7.
  8. Kulmala JP, KosonenJ,Nurminen J,Avela J.(2018). Running in highly cushioned shoes increases leg stiffness and amplifies impact loading.Scientific Reports8:17496.
  9. Saragiotto BT, Yamato TP, Hespanhol Jnr LC,Rainbow MJ, Davis I,Lopes AD.(2014).What are the Main Risk Factors for Running Related Injury? Sports Med.
  10. Besson, T., et al. (2019). Influence of shoe drop on running kinematics and kinetics in female runners.