Akillessenebetændelse.
Hvad kan være årsagen til mine smerter omkring akillessenen? Hvordan ved jeg, om jeg har pådraget mig akillessenebetændelse, eller om årsagen til mine smerter er en anden? Må man løbe, hvis man har akillessenebetændelse? Hos AkutFys har vi skrevet et indlæg, som gør dig klogere på smerter omkring akillessenen og akillessenebetændelse. Når du har læst indlægget, skulle du gerne være blevet klogere på, hvordan akillessenebetændelse bør behandles, og hvorfor man bør have en aktiv tilgang til ens smerter.
Hvad er akillessenen?
Akillessenen er den største og stærkeste sene, vi har i kroppen. Senen er beliggende på underbenets bagside og dannes af de to underbensmuskler m. Gastrocnemius og m. Soleus. Akillessenen udspringer cirka fra den nederste halvdel af underbenet og hæfter nede på hælen. Akillessenen har funktion over ankelleddet, hvor den aktiveres, når man eksempelvis står på tæer.
Hvad er typisk årsagen til smerter i akillessenen?
Når man snakker om smerter i akillessenen, er der særligt to diagnoser, som er hyppige. Hel eller delvis ruptur (overrivning) af akillessenen samt akillessenebetændelse (achilles tendinopati). Akillessenebetændelse er især en hyppig årsag til smerter hos idrætsaktive.
Kan det være en overrivning af akillessenen?
En ruptur af akillessenen vil typisk ske i idrætsgrene, hvor der er mange hop og landinger med efterfølgende hurtig fremadrettet acceleration. Er der tale om en hel ruptur af akillessenen, er man sjældent i tvivl i skadesøjeblikket. Her vil man opleve et kæmpe smæld og en voldsom akut smerte omkring akillessenen. Er der tale om en delvis ruptur af akillessenen, kan det være sværere for en ikke fagperson at skelne denne diagnose fra akillessenebetændelse.
Er det akillessenebetændelse?
Akillessenebetændelse er en typisk skade især indenfor løb. Det er en overbelastningsskade, hvor akillessenen over tid er blevet udsat for en større træningsbelastning, end vævet har haft kapacitet til at kunne klare. Har man pådraget sig en akillessenebetændelse, vil man typisk opleve ømhed 2-6 cm over akillessenens hæfte, som er på hælknoglen (calcaneus). Derudover vil man typisk opleve ømhed og smerte om morgenen, og når man starter på en aktivitet. Typisk vil smerterne aftage under aktivitet, når senen er blevet ”varm”, for herefter at tiltage efter aktiviteten. Der kan dog være en del variationer i symptombilledet, hvorfor det altid anbefales at blive undersøgt af en fagperson.
Hvordan skelner man mellem en ruptur og en akillessenebetændelse?
Forskellen på en akillesseneruptur (både hel og delvis ruptur) og en akillessenebetændelse skal findes i skadens opståen. Ved en akillesseneruptur er der tale om en overload-skade, mens der ved akillessenebetændelse er tale om en overuse-skade. Overload-skader er kendetegnet ved, at belastningen af vævet har været voldsom og oversteget vævets kapacitet i en specifik situation. Ved overuse-skader har belastningen af vævet været større end kapaciteten over en længere periode. Er du interesseret i, at vide mere om henholdsvis overload- og overuse-problematikker, kan du læse mere om emnet her. Det vigtigste redskab til at give patienten den korrekte diagnose er en grundig og fyldestgørende samtale. Her vil man høre ALT omkring patientens situation og skadeshistorik. Til at underbygge informationerne fra denne samtale, kan der benyttes relevante kliniske tests. Derudover kan diagnosen bekræftes ved at supplere med en ultralydsscanning, hvilket vi kan tilbyde igennem vores koncept LøberLab.
Hvordan bør man behandle akillessenebetændelse?
Er der tale om en delvis eller hel ruptur af akillessenen, skal man henvises til hospitalet for at få foretaget relevant billeddiagnostik. Skanningen vil kunne tydeliggøre omfanget af skaden. Behandlingen af en akillessenebetændelse vil derimod kunne igangsættes med det samme. Her vil man til en start få identificeret, hvilke faktorer, der har resulteret i overbelastningen. Herefter kigger man på, hvordan træningen kan tilpasses, så man får et passende forhold mellem vævets kapacitet og belastningen vævet påføres. I behandlingsforløbet vil man foretage enkelte justeringer i ens aktiviteter for at nedsætte belastningen af vævet. Er du eksempelvis løber betyder dette nødvendigvis ikke, at du skal holde en total pause fra løb. I mange tilfælde er det hensigtsmæssigt at fortsætte med at løbe blot med justeringer i forhold til træningsmængden.
Sideløbende med dette vil man forsøge at øge vævets kapacitet, hvilket blandt andet kan gøres ved at igangsætte relevant træning. Er man i stand til at øge vævets kapacitet, vil vævet blive stærkere og dermed mindskes risikoen for fremtidige skader. Mange tror fejlagtigt, at udspænding kan forebygge skader og gøre vævet stærkere. Udspændning kan ikke øge vævets kapacitet og bør derfor ikke benyttes, hvis formålet er at forebygge skader. Udspænding kan have en smertereducerende effekt, og kan øge bevægeligheden over et led, hvis det gøres hyppigt. Derfor bør udspænding kun prioriteres, hvis ovenstående er målet.
Det handler om at finde en måde, hvorpå man som patient er så aktiv som muligt, uden at det provokerer ens symptomer yderligere. Et behandlingsforløb skal altid tilpasses den enkeltes behov og nuværende niveau. Det er derfor ikke muligt, at opstille de bedste øvelser til en akillessenebetændelse, som er gældende for alle. Det er ALTID individuelt, hvilken behandling og øvelser, som fungerer bedst for den enkelte. Nedenunder har vi givet et eksempel på en relevant øvelse i genoptræningen af en akillessenebetændelse.
Referencer
(2) Nielsen, R. Ø., Malisoux, L., Møller, M., Theisen, D., Parner, E.T. (2016). Shedding Light on the Etiology of Sports Injuries: A Look Behind the Scenes of Time-to-Event Analyses.
(3) Cook, J.L., Stasinopoulos, D. and Brismée, J.M., 2018. Insertional and mid-substance Achilles tendinopathies: eccentric training is not for everyone–updated evidence of non-surgical management
(4) Hong-Yun, L., Ying-Hui, H. (2016). Achilles Tendinopathy: Current Concepts about the Basic Science and Clinical Treatments.