Hælspore – behandling og årsagssammenhænge

Hælspore - behandling

Hælspore.

Hvad er en hælspore? Hvordan opstår det, og hvordan kommer jeg bedst videre? Hvilken behandling er bedst, og hvad bør jeg undgå? I dette indlæg vil vi gøre dig klogere på hælspore, og hvorfor disse knogletilvækster måske ikke er årsagen til dine hælsmerter.

Hvad er hælspore?

Hælspore, som indenfor fagsprog kaldes for plantar fasciopati, er en irritationstilstand omkring hælen. Under foden har vi en stor fascie (fascie plantaris – bedre kendt som svangsenen), som går fra hælen og ud til fodrodsknoglerne. Har man pådraget sig plantar fasciopati vil det resultere i strukturelle ændringer i denne fascie, som kan give en irritationstilstand omkring hælen, hvilket kan resultere i smerter. Ved længerevarende tilstande kan ændringer i senens træk på hælknoglen medføre små knogletilvækster. Det er på grund af disse små knogletilvækster, at hælsmerter ofte kaldes hælspore. Disse knogletilvækster betyder ikke nødvendigvis, at man får smerter omkring hælen. Sådanne forandringer kan nemlig både observeres hos personer med smerter, men også hos personer uden symptomer.

Derfor er det vigtigt at få præciseret den konkrete årsag, så der sættes gang i den bedst mulige behandling. Eksempelvis er akillessenebetændelse (achilles tendinopati) også en hyppig årsag til smerter omkring hælen, hvilket især mange løbere pådrager sig. Det er derfor vigtigt med en grundig udredning, så man finder frem til den konkrete årsag til problemet og får udelukket andre årsagsmekanismer.

På nedenstående billede vises, hvor årsagen til ens hælsmerter typisk skal findes. Årsagen skal højst sandsyndligt findes i enten akillessenen eller fascie plantaris og ikke i ens knogletilvækster (hælsporer). 

Hælspore - behandling

Hvad er symptomerne på hælspore?

Har man pådraget sig plantar fasciopati, vil man typisk opleve smerter under løb og gang især om morgenen og under længere distancer. Typisk vil smerterne lindres i løbet af dagen, når vævet bliver “varmt”, og man kan opleve igangsætningssmerter. Man vil ofte mærke en smerte ved tryk omkring hælen og på undersiden af foden.

Hvordan behandles hælspore?

Plantar fasciopati er en overbelastningsskade, hvor årsagen er, at der igennem en periode har været større belastning på vævet, end det har haft kapacitet til. 

Du kan læse mere om kapacitet og belastning her.

Behandlingen går derfor på at øge vævets kapacitet gennem specifik styrketræning samt at ændre belastningen eksempelvis med løbeteknik og præcis træningsplanlægning.

Første fase af behandlingen.

Behandlingen af hælspore kan inddeles i to faser. I den første fase har man fokus på patientens smerter. Her vil man reducere patientens smerter ved at modificere på de aktiviteter, som provokerer symptomer hos patienten. Det handler om, at patienten skal forblive så aktiv som muligt, men uden at det provokerer symptomerne yderligere. Har man en passiv strategi til at overkomme ens smerter, vil man mindske vævets kapacitet unødvendigt meget, hvilket vil forlænge genoptræningsforløbet. Behandlinger af passiv karakter er eksempelvis massage, shockwave, akupunktur, foamrolling eller lign. Disse behandlinger kan virke til at dæmpe smerter, men kan IKKE bidrage til at styrke vævet. Udover at modificere i de symptomgivende aktiviteter, vil man sætte gang i relevant træning, der har til formål at øge vævets kapacitet.

Anden fase.

Når man har fået reduceret sine smerter og kan gå længere distancer end under første fase, vil man gå videre til næste fase i behandlingen. I denne fase er der fuldt fokus på at øge kapaciteten af fascie plantaris gennem en progressiv forøgelse af belastningen. Igennem denne fase justerer man under forløbet på den belastning vævet påføres, så senen konstant udfordres og gøres stærkere. Det er vigtigt, at det gøres på en hensigtsmæssig måde, hvor vævet har tid til at tilpasse sig og blive stærkere.

Når man snakker om at øge belastningen, vil det både ske gennem specifikke øvelser, men i den grad også ved at øge belastningen inden for den aktivitet, man gerne vil blive bedre til. Er det eksempelvis løberen, vil man gradvist øge træningsmængden, så man til sidst opnår det ønskede mål. Der er mange måder at gøre ovenstående på, men vi ved fra forskningen, hvilke specifikke øvelser, som især har vist sig effektive.

Nedenstående video viser en god øvelse, som kan være rigtig god for mange med hælspore, men sjældent kan stå alene i behandlingen og målet om at komme tilbage til ens ønskede aktivitet.

Hvad kan jeg bruge denne viden til?

Hælspore er altså en tilstand med en god prognose og med gode muligheder for behandling igennem træning og vejledning. Vi ved nu, at symptomerne fra en hælspore sandsynligvis ikke skyldes knogletilvækster omkring hælen, men at årsagen skal findes i et uhensigtmæssigt forhold imellem belastning og kapacitet. Dette er nyttig viden, som betyder, at du med den rette behandling og vejledning kan blive symptomfri, og fortsætte med den aktivitet du elsker. Vil du vide mere om hælspore, og hvordan du hurtigst muligt kommer på rette spor igen, er du velkommen til at kontakte os.

Referencer