Løberknæ.
Løberknæ er en hyppig smerteproblematik, som mange løbere på et givent tidspunkt risikerer at opleve. To af de mest hyppige syndromer inden for løbeskader er patellofemoralt smertesyndrom (PFPS) og iliotibial band syndrome (ITBS). Begge syndromer kan gå under navnet “løberknæ”. Fælles for de to syndromer er, at de er overuse-problematikker, hvilket man i daglig tale vil kalde for en overbelastningsskade. Dette betyder, at årsagen til ens knæsmerter skal findes i et mismatch mellem den belastning, man har påført sit væv over en længere periode, og den kapacitet vævet har haft. Du kan læse mere omkring overuse-skader og overbelastningsskader generelt på vores blog.
To syndromer indenfor løberknæ.
Ved syndromet PFPS kan man ikke pege på en specifik struktur i eller omkring knæet som værende årsagen til ens knæsmerter. Modsat ved man, at smerterne ved syndromet ITBS skyldes en irritationstilstand omkring hæftet for det iliotibiale bånd (hoftesenen). Denne sene er beliggende på lårets yderside og hæfter på ydersiden af den øverste del af underbensknoglen tibia.
Hvordan skelner man de to syndromer fra hinanden?
De to syndromer er nemme at skelne fra hinanden ud fra deres symptomer. Her er især lokationen af smerterne udslagsgivende for, hvilket syndrom der er tale om. Ved ITBS er smerterne præcist lokaliseret på ydersiden af knæet, mens smerterne for PFPS er mere diffuse og typisk lokaliseret til et større område på forsiden af knæet. Typisk vil man ved begge tilstande opleve smerter omkring knæet under aktivitet (typisk løb) og efter endt aktivitet.
Udover løb kan der være andre aktiviteter, som også kan udløse smerter. Disse aktiviteter vil typisk være trappegang, cykling, siddende for længe med bøjede knæ, mm. Som sagt kan både ITBS og PFPS gå under navnet løberknæ. Det er ikke så vigtigt, hvilket syndrom man lider af, da behandlingen typisk bygger på de samme principper.
Hvordan undersøger vi et løberknæ hos AkutFys?
Hos os vil vi først foretage en grundig samtale med patienten og høre ALT omkring den aktuelle skadeshistorik. Herefter vil vi lave en grundig undersøgelse af knæet for at udelukke, at smerterne skyldes en skade på andre strukturer såsom menisk eller ledbånd i knæet. Når ovenstående er udelukket, går man videre med en grundig aktivitets- og muskelstyrke undersøgelse. Her vil man undersøge, hvilke funktioner, der kan forårsage symptomer, og hvilke muskelgrupper, der vil være relevante at rette træningen imod. Det helt centrale i behandlingsforløbet, af et løberknæ, er at opnå et sundt forhold mellem kapacitet og belastning. Det handler konkret om at modificere aktiviteten eller mængden, så den belaster mindre omkring den irriterede sene, mens man arbejder på at gøre senen mere modstandsdygtig, altså øge kapaciteten. Det handler om, at tilrettelægge ens fysiske aktiviteter, så man er så aktiv som muligt, uden at det forværre ens symptomer.
Hvad vil det sige at modificere aktiviteten?
Aktiviteten kan modificeres ved at kigge på de aktiviteter, som fremprovokere symptomer, og se om man kan tilpasse dem. Dette indebærer eksempelvis, at man kigger på ens løb, for at se om man kan lave hensigtsmæssige ændringer. Her kigger man på eventuelle ændringer i terræn, løbestil, distance, hastighed, mm. Herefter handler det om, på en progressiv måde, at øge ens aktivitetsniveau og øge kapaciteten af ens væv gennem træning. På den måde vil man gøre strukturer omkring knæet stærkere på en hensigtsmæssig måde. I ethvert tilfælde handler det om at tilpasse forløbet til den enkelte, så man tager udgangspunkt i, hvor den enkelte er i sit forløb.
Hvad indeholder et behandlingsforløb af et løberknæ?
Som nævnt tidligere er et løberknæ en overuse-problematik. Dermed vil behandlingen gå på at finde årsagen til, at belastningen af vævet har været større end kapaciteten. Her vil man både kigge på årsager til et fald i vævets kapacitet (inaktivitet, nedsat søvn, sygdom, mm.), og en ændring af belastningen (træningsmængde, underlag, sko, intensitet, mm.). Behandlingen vil herefter gå på, at justere i belastningen af det pågældende væv, så man forbliver så aktiv som muligt, uden at det provokerer symptomerne yderligere. Sideløbende med denne modificering af belastningen vil man forsøge at øge vævets kapacitet, hvilket bl.a. kan gøres ved at igangsætte relevant træning. I nedenstående video gives et eksempel på en relevant øvelse.
Døjer du med knæsmerter og mangler du kompetent vejledning til at komme ovenpå igen, så kan du kontakte os igennem vores koncept LøberLab. Det er herigennem vi hjælper løbere tilbage til det løb, som de ønsker.
Referencer
(1) Mellinger, S., Grace A. N. (2019). Evidence based treatment options for common knee injuries in runners.
(2) Esculier, JF., et al. (2017). Is combining gait retraining or an exercise programme with education better than education alone in treating runners with patellofemoral pain?A randomised clinical trial
(3) Chad Cook, Eric Hegedus,and Doug Wyland. Diagnostic Accuracy and Association to Disability of Clinical Test Findings Associated with Patellofemoral Pain Syndrome. Physiotherapy Canada, 2010, 62(1): 17-24