Fibersprængning.
En fibersprængning er en akut skade i muskulaturen. Man bruger idag den mere brede definition “akut muskelskade” om en fibersprængning. Dette gøres, da man i klinikken ikke med garanti kan vide, om der er tale om en fibersprængning uden at foretage en relevant scanning. Om man kalder det en fibersprængning eller en akut muskelskade er også underordnet, da behandlingen er den samme.
I det følgende vil vi gennemgå, hvad der karakteriserer en akut muskelskade, typiske muskelskader og hvornår de opstår, samt hvordan man bedst behandler og forebygger forskellige typer af muskelskader.
Hvad er årsagen til en fibersprængning?
Akutte muskelskader i benene ses hyppigt ved sportsaktiviteter, der indeholder eksplosive bevægelser. Eksempler på eksplosive bevægelser kunne være accelerationer, hop, retningsskift og spark. Smerterne ved en akut muskelskade opleves typisk i det område, hvor musklen bliver til sene. Årsagen til smerternes opståen skal typisk findes i situationer, hvor den ydre kræft musklen er blevet påført har været større end musklens kapacitet. Typiske akutte muskelskader indebærer lyskesmerter, baglårssmerter og smerter omkring akillessenen.
Hvordan diagnosticerer man en akut muskelskade?
Det første man gør i klinikken er at udelukke andre strukturer, som værende årsagen til smerterne. Når andre strukturer er udelukket, kan man ved bestemte undersøgelser diagnosticere patienten med en akut muskelskade. Opleves der kendt smerte ved tryk og muskelkontraktion af den beskadigede muskel, vil der med stor sandsynlighed være tale om en muskelskade. Udover relevante kliniske undersøgelser er en uddybende samtale med patienten, omkring skadens opståen, det vigtigste redskab til at give den korrekte diagnose. En fibersprængning kan bekræftes ved brug af ultralyd, hvilket er en ydelse vi tilbyder igennem vores koncept LøberLab.
Hvordan behandler man en fibersprængning og akutte muskelskader?
Behandlingen af en akut muskelskade skal helst ske med det samme. Her følger man nogle retningslinjer, som primært har til formål at håndtere hævelsen, opretholde funktion og evt. lindre smerterne. Hos AkutFys går vi ind for behandlingsprincippet PEACE&LOVE, som bygger på en positiv tilgang til håndteringen af akutte skader. Du kan læse mere om behandlingen af akutte skader her.
Næste fase af behandlingen!
Når man har fået styr på hævelsen, og den beskadigede kropsdel ikke gør så ondt, vil man begynde på næste fase af behandlingen. Her vil behandlingen bestå i specifik træning af den beskadigede muskulatur. Man vil løbende tilpasse sværhedsgraden af øvelserne, i takt med at muskulaturen heler og bliver stærkere. Senere i forløbet vil man begynde på sportsspecifik træning, inden man vender fuldt tilbage til sin sport. Det er vigtigt, at man i sit genoptræningsforløb får opbygget sin muskulatur, så den er endnu stærkere end før skadens opståen. Dermed vil muskulaturen have den fornødne styrke/kapacitet til at kunne klare de pågældende belastninger, når man vender tilbage til sin sport. Ikke to genoptræningsforløb er ens. Det er derfor vigtigt, at man får tilpasset sine øvelser til ens nuværende niveau. Dette gøres løbende under hele genoptræningsforløbet.
Hvordan skal jeg forholde mig til min skade efter forløbet?
Er man kommet sig over sin skade, og begyndt på at dyrke sin sport igen, er det vigtigt, at man sideløbende med sin sport laver skadesforebyggende træning. Dette gøres for at mindske risikoen for nyopståede skader. Her ved vi fra forskningen, hvilke øvelser, der er mest fordelagtige at lave. Eksempelvis har øvelsen Nordic Hamstrings (link til øvelsen) vist sig effektiv til at forebygge muskelskader i baglåret, mens øvelsen Copenhagen Adduction har vist god effekt i forebyggelsen af muskelskader i lysken.
Øvelsen Copenhagen Adduction kan laves på mange forskellige måder. I videoen nedenfor illustreres én måde at udføre øvelsen på.
Hvornår skal jeg begynde genoptræningen af en fibersprængning?
Forskningen har yderligere vist, at jo hurtigere man kommer i gang med sin genoptræning, jo hurtigere vil man komme sig over sin skade. Derudover er det vigtigt med en hurtig afklaring omkring skadens omfang og karakter. Får man ikke en hurtig afklaring omkring egen situation, kan man risikere, at ens adfærd ikke er den mest hensigtsmæssige. Dette kan i værste fald resultere i en forværring af skaden og forlænge ens genoptræningsperiode.
Referencer.
(2) Mueller-Wohlfahrt H-W, Haensel L, Mithoefer K, et al. (2013). Terminology and classification of muscle injuries in sport: the Munich consensus statement.
(3) Järvinen TAH, Järvinen TLN, Kääriäinen M, et al. (2005). Muscle injuries: biology and treatment
(4) Baoge, L., Van Den Steen, E., Rimbaut, S., Philips, N., Witvrouw, E., Almqvist, K, F., Vanderstraeten, G., Vanden Bossche, L, C. (2012). Treatment of Skeletal Muscle Injury: A Review.c