Skade på menisk

Menisk

Smerter i knæet? Kan det være en skade på menisk?

Hvordan ved jeg om mine knæsmerter skyldes en skade på menisken? Hvad er den bedste behandling mod en beskadiget menisk? Kræver det en operation? Og må jeg løbe, hvis jeg har pådraget mig en skade på menisken?

I dette blogindlæg vil vi gøre dig klogere på de typiske skader på menisk i knæet. Vi vil uddybe, hvorfor konservativ behandling, i de fleste tilfælde, er den bedste behandling, og hvorfor du, i langt de fleste tilfælde, godt må løbe selvom du har fået konstateret en skade på menisken.

Hvad er en menisk?

I vores knæled har vi to meniskskiver. Vi har én placeret på ydersiden af knæet (den laterale menisk), og modsat har vi også én på indersiden (den mediale menisk). Meniskskiverne ligger inde i knæleddet imellem lårbensknoglen femur og underbensknoglen tibia. Deres primære funktion er at stødabsorbere den kraft, som påføres ned igennem benet, når vi bevæger os. 

Skade på menisk

Hvordan opstår en skade på menisken?

Det er mest hyppigt med skader på den mediale menisk fremfor den laterale. Den mediale menisk er særligt udsat for skader ved specifikke bevægelser som retningsskift og vrid i knæet. Opstår der en skade på menisken vil årsagen skulle findes i en specifik situation, hvor meniskskiven har været udsat og er blevet påført en større belastning, end hvad vævet kunne klare. Jo større denne belastning har været på menisken i skadessituation, jo større skade er man i risiko for at påføre menisken.

Der er forskel på at få en skade på menisken, som beskrevet i ovenstående afsnit, og det man kalder for degenerative forandringer på menisken. Ved degenerative forandringer er der tale om normale aldersmæssige forandringer på menisken, hvilket helt naturligt sker med alderen.

Degenerative forandringer på menisken

Mange oplever at gå til lægen med smerter i knæet og blive videresendt til scanning. Her får mange det svar, at scanningen viser degenerative forandringer på menisken, hvilket så bliver årsagsforklaringen på ens smerter. Vi ved dog nu fra forskningen, at det sjældent er sådan det hænger sammen.

En degenerativ menisk opstår på baggrund af aldersmæssige forandringer. Man kan sige, at ligesom man får rynker udvendigt med alderen, begynder vores indvendige strukturer i samme grad at ”rynke” med alderen. Det er derfor helt normalt at have degenerative forandringer på ens meniskskiver. Forskningen har samtidig vist, at mange med degenerative forandringer ikke oplever smerter.

Årsagen til ens knæsmerter skal derfor højst sandsynligt ikke findes i en degenerativ menisk, men derimod i andre faktorer, som enten har øget belastningen på knæet eller nedsat vævets kapacitet omkring knæet. Du kan læse mere omkring sådanne faktorer samt belastning og kapacitet her.  

Skade på menisk

Ovenstående figur er lavet på baggrund af et studie af Guermazi et al.(3). Her foretog man MR-scanninger på 206 personer med knæsmerter og 504 uden. Ovenstående figur viser, hvad scanningerne fandt af forskellige degenerative forandringer hos de to grupper. Studiet fandt altså, at de samme degenerative forandringer i ligeså høj grad blev fundet hos individer uden symptomer som hos personer med smerter. Dette underbygger blot, at årsagen til ens knæsmerter højest sandsyndligt skal findes i andre faktorer end degenerative forandringer i strukturer omkring knæet.   

Hvordan føles en skadet menisk?

Har du pådraget dig en skade på menisken, vil du typisk kort efter skadessituationen opleve smerter omkring knæet. Hævelsen vil typisk være forsinket, så du måske først dagen efter skadessituationen oplever, at knæet hæver op. I dagene efter vil man opleve nedsat bevægelighed af knæleddet og ofte smerter ved tryk på indersiden af knæet. Man kan opleve låsningstilfælde i knæet, hvor knæleddet ved bestemte bevægelser kan føles helt låst.

Hvordan behandles en skadet menisk?

Behandlingen afhænger af, hvor stor skaden på menisken er. Er der tale om en stor skade på menisken, er der ofte behov for kirurgisk behandling. Er skaden mindre er den bedste behandling typisk konservativ behandling gennem træning og vejledning. Det er vigtigt, at man får undersøgt sin skade ordentligt, så man kender omfanget af skaden og hurtigst muligt får igangsat den bedste behandling.

Er der tale om en lille skade på menisken, vil den første del af behandling gå på at reducere hævelsen mest muligt. Du kan læse om behandlingsprincipper i den akutte fase af et behandlingsforløb her. Efterfølgende går behandlingen på, at patienten skal være så aktiv som muligt uden at provokere symptomerne yderligere. I denne fase bør man undgå bestemte bevægelser, der belaster menisken uhensigtsmæssigt meget, da menisken stadig er i en helingsfase på dette tidspunkt.

Senere i behandlingen vil man rette træningen mod det specifikke mål, patienten har. Er målet eksempelvis at komme tilbage og løbe 10km, vil man rette træningen specifikt mod det. Det vil være relevant at inkorporere løb i genoptræningsforløbet. Man skal blot sikre sig, at det gøres på det rette tidspunkt og med den rette dosering.

Hvordan behandles en degenerativ menisk?

Har man smerter omkring knæet og fået konstateret degenerative forandringer på menisken, vil man igennem en grundig undersøgelse finde frem til, hvad årsagen til ens knæsmerter er. Som nævnt tidligere skal årsagen højst sandsynligt ikke findes i strukturelle forandringer i menisken, men i andre faktorer.

Skader opstår, når der dannes et ulige forhold mellem den belastning, man påfører kroppens væv og kapaciteten af det pågældende væv. Det er derfor relevant at kigge på faktorer, der påvirker/ændrer belastningen og nedsætter kapaciteten af vævet, hvilket du kan du læse mere om her. Behandlingen vil efterfølgende gå på, at tilpasse belastningen af knæet, så den passer til knæets nuværende kapacitet. Sideløbende med dette vil man gennem træning og vejledning forsøge at øge knæets kapacitet, så det bliver stærkere, mere modstandsdygtigt og dermed i stand til at klare den aktivitet, man gerne vil tilbage til. 

Har man fået konstateret degenerative forandringer på menisken ved vi fra forskningen, at konservativ behandling i de fleste tilfælde har sammenlignelig eller bedre effekt sammenlignet med operation. Derudover er det helt bestemt relevant at inddrage løb i sin genoptræning. Der er ikke noget farligt i at løbe, når man har fået konstateret en degenerativ menisk. Det er blot en god idé at have en fagperson med på sidelinjen, som kan sikre, at løb integreres på det rette tidspunkt og bygges op på en hensigtsmæssig måde. 

Referencer.

(1)  Brukner, P. & Khan, K. Brukner and Khan’s clinical sports medicin. Volume 1: Injuries. (McGraw-Hill Education (Australia), 2016)

(2)  Eleftherios, A., Makris, MD., Pasha, Hadidi., Kyriacos, A, Athanasiou (2011). ”The knee meniscus: structure-function, pathophysiology, current repair techniques, and prospects for regeneration”: p.2-8.

(3) Gourmazi et al. (2012). Prevalence of abnormalities in knees detected by MRI in adults without knee osteoarthritis: population based observational study (Framingham Osteoarthritis Study).

(4)  Siemieniuk, Reed A C, Ian A Harris, Thomas Agoritsas, Rudolf W Poolman, Romina Brignardello-Petersen, Stijn Van de Velde, Rachelle Buchbinder, et al. (2017). ”Arthroscopic Surgery for Degenerative Knee Arthritis and Meniscal Tears: A Clinical Practice Guideline”.

(5)  Thorlund, J. B., C. B. Juhl, E. M. Roos, and L. S. Lohmander. (2015). ”Arthroscopic Surgery for Degenerative Knee: Systematic Review and Meta-Analysis of Benefits and Harms.”

(6)  Järvinen, Teppo L N, and Gordon H Guyatt (2016). “Arthroscopic Surgery for Knee Pain: A highly questionable practice without supporting evidence of even moderate quality”.

(7)  Englund, M., Guermazi, A., Gale, D., et al. (2008). ” Incidental Meniscal Findings on Knee MRI in Middle-Aged and Elderly Persons”.