Overbelastning
Skyldes mine smerter en overbelastning? Skal man øge sin træningsmængde, før man kan risikere at få en overbelastningsskade? Hvad betyder overbelastning? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil forsøge at svare på i dette indlæg. Vi vil give eksempler på, hvad der kendetegner en overbelastningsskade, og forklare de mekanismer, der er afgørende ved henholdsvis pludseligt opståede skader, og skader der er kommet over tid. Derudover vil vi komme med en forklaring på, hvad begrebet vævskapacitet dækker over, og hvorfor dette begreb spiller en central rolle i behandlingen af begge tilfælde. Efter at have læst dette indlæg, kan du forstå, at alle skader er overbelastningsskader, men kan differentieres efter, om de er kommet pludseligt eller over tid.
Hvad er en overbelastningsskade?
For at forstå mekanismerne bag en overbelastningsskade er begreberne kapacitet og belastning vigtige at forstå. Begrebet kapacitet relaterer sig til kroppens væv, og hvilken belastning vævet har kapacitet til at kunne klare. Når man snakker om belastning, er det den ydre belastning, man påfører sit væv. Når skader opstår skyldes dette, at belastningen på vævet har oversteget vævskapaciteten. Er belastningen større end vævets kapacitet over en længere periode, er der tale om det, man til dagligt kalder for overbelastningsskader. Påføres vævet en pludselig voldsom overbelastning, kan der opstå det, som mange kalder en akut skade. Når man forstår overbelastning på denne måde, bliver det klart, at alle skader er overbelastningsskader, men hvordan skelner vi så imellem dem?
Hvad er årsagen til en overbelastningsskade?
Årsagen til en overbelastningsskade er, som beskrevet ovenfor, belastning der overstiger vævets kapacitet. Sker der en lille overbelastning, men evt. gentagne gange over længere tid, kan det give anledning til det, som de fleste kender som overbelastningsskader. Inden for sportsmedicin og sportsfysioterapi kendes disse skader som overuse-skader. Eksempler på overuse-skader kan være; løberknæ, golfalbue, skinnebensbetændelse og akillessenebetændelse.
Hverdagseksempler på sådanne situationer kunne være hos dig, der øger din træningsmængde frem mod et maraton eller et halvmaraton. Det kan også være dig, som skifter til et nyt arbejde, med arbejdsstillinger som du ikke er vant til. Det kan være alle situationer, hvor kroppens væv sættes under øget, ny eller ændret belastning.
Er der i stedet tale om en pludselig belastning, som i voldsom grad overstiger vævets kapacitet, vil man være i risiko for at pådrage sig en overload-skade. Her er der tale om eksempelvis sprunget korsbånd, fraktur (knoglebrud) eller en forstuvet ankel. Disse typer af skader sker typisk under kontaktsport eller inden for sportsgrene, der kræver stor belastning i korte øjeblikke.
Hvad er symptomerne på en overbelastningsskade?
Symptomerne varierer alt efter typen af overbelastning. En overuse-skade kan give anledning til igangsætningssmerter, let hævelse, rødme, varme og smerte omkring det overbelastede område. Symptomerne ved en overload-skade vil typisk kort efter skadesøjeblikket være kraftig hævelse, rødme, varme og smerte. Det kan være svært at skelne en overuse-problematik fra en overload ved kun at kigge på ens smerterespons. Man kan godt have en overuse-skade over en længere periode, men pludseligt opleve smerter. Dermed vil man nogle gange fejlagtigt tro, at man har pådraget sig en overload-skade, fordi smerterne kom pludseligt og ikke snigende. Uanset om der er tale om en overload- eller overuse-skade, er det afgørende, at man får en hurtig udredning og får iværksat den rigtige behandling tidligt i forløbet. På den måde kan man få lagt den rigtige behandlingsplan, og få det bedste genoptræningsforløb.
I videoen herunder, kan du høre mere om belastning, kapacitet og skader. Videoen er lavet for BJSM.
Hvordan behandles en overbelastningsskade?
Særligt når det kommer til behandling og genoptræning af overuse-skader, bærer det frugt at anskue skaderne som et misforhold mellem kapacitet og belastning. På den måde kan man nemlig iværksætte interventioner, som er rettet henholdsvis imod kapaciteten og belastningen.
I forhold til belastning, er det relevant at kigge på eksempelvis træningsmængde, biomekanik, underlag, intensitet, sko eller andet.
Når det kommer til kapacitet er der mange faktorer, der kan spille ind. Kapacitet er en dynamisk størrelse, som varierer fra dag til dag. Kapaciteten afhænger blandt andet af søvn, kost, stressniveau mm.
På baggrund af ovenstående bliver det tydeligt, at der er mange faktorer, der spiller ind på overbelastningsskader. Derfor kan det være relevant at have en ekspert med på sidelinjen til at opklare, hvilke dele af ens træning, der kan have været disponerende for overbelastningen. Derudover vil en fagperson kunne forklare, hvilke ændringer, der skal til for at kunne komme tilbage på det niveau, man ønsker.
I behandlingen af en overbelastningsskade vil man til en start få klarlagt patientens nuværende og tidligere aktivitetsniveau. Det handler om at finde frem til, hvilke ændringer, der eventuelt har været i kapacitet eller belastning. Derefter vil man lægge en plan for at få øget kapaciteten, mens man fortsætter med sin sport, eventuelt med modificeringer, der sænker belastningen. Under hele behandlingsforløbet handler det om at finde frem til en strategi, så patienten er så aktiv som muligt, uden at det forværrer den nuværende situation. Herefter vil man gradvist øge træningsmængden og belastningen af vævet. På den måde vil man på en hensigtsmæssig måde gøre vævet stærkere og øge dets kapacitet, til de specifikke krav aktiviteten indebærer.
Behandlingen af overload-skader er noget anderledes specielt i den akutte fase. Hos AkutFys arbejder vi ud fra en systematik, hvor vævet får en masse PEACE & LOVE. Det kan du læse mere om i dette indlæg.