Rygsmerter – 10 sandheder om årsager og behandling

Rygsmerter

Uhensigtsmæssige overbevisninger omkring rygsmerter.

Der findes mange forskellige overbevisninger når snakken går på årsager til rygsmerter. Vi bliver hele tiden klogere og klogere på rygsmerter og årsagssammenhænge. Derfor kan faktorer vi for 5-10 år siden troede hang sammen med udviklingen af tilstanden nu være forældet og misvisende. Af den årsag har vi hos AkutFys valgt at lave dette oversigtsindlæg, hvor vi igennem den nyeste forskning præsenterer 10 sandheder omkring udviklingen af rygsmerter og behandlingen.  

Sandheder om rygsmerter.

Så snart alvorlig patologi, og det man indenfor det sundhedsfaglige felt kalder for “røde flag” er udelukket, peger forskningen på følgende 10 sandheder omkring rygsmerter:  

  • Rygsmerter kan være meget ubehagelige og skræmmende, men det skyldes sjældent noget alvorligt. Længerevarende rygsmerter kan være meget frustrerende og funktionshæmmende, men det er sjældent livstruende og ikke ensbetydende med, at du ender i en kørestol på sigt. 
  • Alderdom er ikke en årsag til rygsmerter. Selvom det er en almen opfattelse, at rygsmerter forværres med alderen, og at alderen øger risikoen for udviklingen af tilstanden. Forskningen underbygger dog ikke dette. Evidensbaseret behandling kan hjælpe folk i alle aldre. 
  • Vedvarende rygsmerter er sjældent associeret med alvorlig vævsskade. Vores rygge er heldigvis stærke. Får man en skade i ryggen vil helingen ske indenfor 3 måneder. Har man rygsmerter længere end 3 måneder, skal årsagen derfor typisk findes i nogle andre faktorer. Mange får smerter ved simple hverdagsaktiviteter og uden tilstedeværelse af en skade. I sådanne tilfælde kan stress, træthed, inaktivitet og uvante aktiviteter medføre en øget følsomhed for bevægelse og belastning af ryggen.  

  • Skanninger viser sjældent årsagen til rygsmerter. Skanninger er kun hensigtmæssige for en lille del af befolkningen med rygsmerter. Ofte vil skanninger blot vise degenerative forandringer, som kan lyde skræmmende, men hvor det ofte ikke bliver nævnt, at sådanne fund også ses hos individer uden smerter. 
  • Smerter under bevægelse og træning betyder ikke, at du gør mere skade på din ryg. Når man har haft smerter over en længere periode, vil ens muskler og andre strukturer i dette område være følsomme overfor bevægelse og belastning. Af den årsag fortæller de smerter du oplever under bevægelse og aktivitet noget om, hvor følsomme disse strukturer er, men ikke, hvor stor en vævsskade der er til stede. Det er helt normalt at opleve sådanne smerter og faktisk er bevægelse og træning den bedste behandling mod rygsmerter. 

Flere sandheder om rygsmerter.

  • Rygsmerter skyldes ikke en “dårlig” eller “forkert” holdning. Hvordan vi sidder, står og bevæger os varierer og er ikke årsagen til tilstanden selvom disse aktiviteter kan provokere smerter. Forskellige holdninger og stillinger er sundt for ryggen. Det er okay og sikkert at udføre hverdagsaktiviteter med en krummet ryg.
  • Rygsmerter skyldes ikke en svag coremuskulatur. Der er ikke fundet en sammenhæng imellem en svag coremuskulatur og udviklingen af smerter. Faktisk ser det ud til, at folk med rygsmerter har en tendens til at spænde op i denne muskelgruppe som et beskyttelsesrespons. Af den årsag giver det i nogen sammenhænge rigtig god mening i et behandlingsøjemed at fokusere på, hvordan man kan slappe mere af i coremuskulaturen under udførelse af hverdagsaktiviteter. 
  • Ens ryg går ikke i stykker ved belastninger som hverdagsaktiviter og foroverbøjning. Ligesom styrketræning kan gøre vores muskler stærkere kan bevægelse og belastning af ryggen være med til at gøre det samme for ryggen. Aktiviteter som løb, løft med foroverbøjet ryg og rotationsbevægelser er sundt for ryggen, hvis du gradvist udsætter ryggen for det, og gør det jævnligt. 
  • En stigning i ens smerteintensitet betyder ikke, at du gør mere skade på dig selv. Selvom en stigning i smerteintensiteten kan føles voldsom og skræmmende er det typisk ikke relateret til vævsskade. De typiske udløsere af den øgede smerteintensitet er nedsat søvn, øget stressniveau, inaktivitet, bekymringer, dårligt humør og uvant aktivitet. 
  • Injektioner, operationer og stærke smertestillende er sjældent løsningen. Sådanne behandlingsformer har en dårlig effekt på længerevarende rygsmerter på sigt og samtidig er der en risiko for uhensigtsmæssige senfølger. Løsninger som fysisk aktivitet, træning og bevægelse med en lav risiko for bevirkninger er nøglen i et succesfuldt behandlingsforløb. 

Referencer.

  1. Buchbinder R, van Tulder M, Öberg B, et al. Low back pain: a call for action. The Lancet 2018; 391: 2384–8
  2. O’ Sullivan, P., et al. (2020). Back to basics: 10 facts every person should know about back pain

  3. Bunzli S, Smith A, Schütze R, et al. Making sense of low back pain and pain-related fear. J Orthop Sports Phys Ther 2017;47:628–36.

  4. Foster NE, Anema JR, Cherkin D, et al. Prevention and treatment of low back pain: evidence, challenges, and promising directions. The Lancet 2018; 391: 2368–83