Stikkende smerte lige under brystet - sidestik.
Mange har helt sikkert oplevet en stikkende fornemmelse/smerte under fysisk aktivitet, som især er velkendt hos mange løbere. Sidestik kan være utroligt ubehageligt og bliver for mange en årsag til, at man er nødt til at stoppe den fysiske aktivitet. Ikke nok med, at sidestik er en ubehagelig fornemmelse, så vil det typisk også have en præstationshæmmende effekt. I dette indlæg vil vi gøre dig klogere på, hvad sidestik er, og hvad du kan gøre for at lindre det samt forebygge, at det opstår.
Hvordan føles sidestik?
Typisk føles sidestik som en skarp og stikkende smerte ude på siden af kroppen lidt under ribbene. Dog kan smerterne ved sidestik også opleves andre steder i overkroppen, hvor mange især beskriver en stikkende smerte omkring den øverste del af skulderen. Op mod 70% af alle løbere har rapporteret, at de indenfor det sidste år har oplevet sidestik(3).
Hvorfor får man sidestik?
Den eksakte årsag er fortsat ukendt, selvom forskningen på området har været stor. De førende teorier omkring årsagen til sidestik inkluderer manglende blodforsyning (iskæmi) til tarmen, irritation omkring de interkostale nerver (nerver imellem ribbene) samt irritation omkring parietal peritoneum, som er en membran (hinde), der omkranser vores indre organer.
Hvordan undgår man sidestik?
Der er en række tiltag man kan gøre for at minimere risikoen for at få sidestik. Det er dog individuelt, hvilken strategi, som vil virke for den enkelte. Er man derfor ofte ramt af sidestik, kan man prøve nogle af nedenstående strategier af, og teste om nogen af dem har en effekt.
- Kost: Undgå at spise store mængder mad samt fedtholdige fødevarer og mejeriprodukter 1-2 timer før din løbetur. Derudover kan det også nedsætte risikoen for sidestik, hvis du ikke indtager store mængder væske samt væsker med et højt kulhydrat- eller kulsyreindhold 1-2 timer før din løbetur.
- Vejrtrækning: Vejrtrækningsøvelser, der har til formål at fremme vejrtrækning med maven fremfor vejrtrækning i brystet, kan have en gavnlig effekt.
- Mobilitet omkring brystkassen: Opvarmningsøvelser inden løbeturen, der kan øge mobiliteten omkring brystkassen, kan have en gavnlig effekt. I nedenstående video gives fem eksempler på gode øvelser, der kan øge din mobilitet.
- Forbedre din fysiske form: Sidestik er også noget atleter og folk i god fysisk form kan døje med. Dog er det mindre hyppigt hos denne gruppe sammenlignet med personer i mindre god fysisk form.
- Aldring: Bliv ældre i en fart! Sidestik bliver faktisk mindre hyppigt med alderen. Det er dog svært at skynde på denne proces, og derfor er ovenstående råd nok mere brugbare.
Hvad kan lindre, hvis jeg får sidestik?
Får du sidestik under din løbetur, er der en række ting du kan afprøve, så du ikke nødvendigvis er nødsaget til at stoppe. Nedenfor er der en liste med nummererede tiltag, man kan prøve. Virker tiltag nummer 1 ikke, kan man prøve med nummer 2, osv.
- Prøv at tage nogle langsomme og dybe vejrtrækninger, hvor du fokuserer på at trække vejret med maven frem for brystet. Man kan prøve at trække vejret med spidse læber. Denne teknik er med til at fremme en vejrtrækning, hvor man i høj grad bruger maven.
- Prøv at udspænd det smertefulde område.
- Prøv at bøje dig forover.
- Pres på det smertefulde område.
- Er der intet af ovenstående tiltag, som har en effekt, er man muligvis nødsaget til at stoppe sin fysiske aktivitet, før at smerterne ophører.
Hvad kan der så konkluderes ud fra ovenstående?
Vi er desværre ikke endnu, på baggrund af den nuværende forskning, i stand til at redegøre for den eksakte årsag til smerter ved sidestik. Der er en række tiltag, man kan forsøge som forebyggelse imod sidestik samt teknikker, der kan benyttes til at lindre, når et sidestik først er opstået. Det er individuelt, hvad der forårsager sidestik, og man kan derfor kun prøve sig frem i håbet om at finde en strategi, der virker. Heldigvis er sidestik ikke farligt, og det ser ud til, at man vokser fra det på sigt.
Reeferencer.
- McCrory, P. (2007). “A stitch in time.” Br J Sports Med 41(3): 125.
- Mole, J. L., et al. (2013). “The effect of transversus abdominis activation on exercise-related transient abdominal pain.” J Sci Med Sport.
- Morton, D. and R. Callister (2015). “Exercise-related transient abdominal pain (ETAP).” Sports Med 45(1): 23-35.
- Morton, D. P. and R. Callister (2008). “EMG activity is not elevated during exercise-related transient abdominal pain.” Journal of Science and Medicine in Sport 11(6): 569-574.
- Morton, D. P., et al. (2005). “Epidemlology of exercise-related transient abdominal pain at the Sydney City to Surf community run.” J Sci Med Sport 8(2): 152-162.
- Morton, D. P., et al. (2004). “Effect of ingested fluid composition on exercise-related transient abdominal pain.” Int J Sport Nutr Exerc Metab 14(2): 197-208.
- Morton, D. P. and T. Aune (2004). “Runner’s stitch and the thoracic spine.” Br J Sports Med 38(2): 240.